En fysiologisk genvej til at opnå muskeltilvækst, styrkefremgang og forbedret funktionsniveau.
Okklusionstræning er en træningsform som benytter sig af lav vægtbelastning (20-50 % af 1 RM) kombineret med delvis aflukning af blodgennemstrømningen for at opnå muskelvækst og øget styrke. På denne måde belastes sener og led minimalt. Der påføres en manchet på enten arm eller ben som afklemmer med et bestemt tryk. Med okklusion trænes der med lavere belastning end ved almindelig styrketræning, hvilket gør det til et utrolig interessant redskab i genoptræning.
Ved hjælp af okklusionstræning kan tab af styrke og muskelmasse minimeres. Tab af dette ses ofte hos patienter som enten på grund af en skade, smerte eller operation ikke tåler den høje mekaniske belastning, som er forbundet med almindelig styrketræning.
Okklusionstræning kan med fordel igangsættes både før og efter en operation, hos patienter med kroniske smerter eller som forebyggelse. Vi bruger det ofte hos;
- Korsbåndsskader
- Ligamentskader
- Meniskskader
- Skulderskader
- Bruskskader
- Achillessene ruptur
- Fraktur (brud på knogle)
- Hvis risiko for muskeltab som konsekvens af immobilisering
- Andre skader, der forhindrer brug af almindelig styrketræning
På Idrætsklinikken benytter vi os af topprofessionelt udstyr fra Occlude, som er specialudviklet til professionel rehabilitering. Ved brugen af dette måler vi det individuelle arbejdstryk der skal trænes ved, og derved maksimere træningseffekt og sikkerhed, samt minimere ubehag ved træning.
Udstyret kan købes eller lejes med hjem fra klinikken.