Praktisk info

Læs mere på denne side, hvis du gerne vil være bedst forberedt på praktiske orienteringer inden eller efter dit besøg hos os.

Med henvisning

Hvis du skal have tilskud fra den offentlige sygesikring, er det vigtigt at du har en gyldig henvisning fra din egen læge eller speciallæge. Din henvisning skal tages i brug indenfor 2 mdr. eller bliver den forældet og du skal på ny have fat i lægen.

Det er dit ansvar at du har en gældende og gyldig henvisning på behandlingsdagen for første konsultation. Vi hjælper gerne, hvis du er i tvivl om lægen har lavet den rigtige henvisning og om den er udløbet eller for gammel.

Uden henvisning

Flere af vores fysioterapeuter arbejder uden for sygesikringen og har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Dette betyder, at du vil kunne blive tilbudt tider, hvor du ikke kan gøre brug af din henvisning. Du vil ofte kunne blive tilbudt en hurtigere tid hos disse fysioterapeuter, men der er altid mulighed for at skifte videre til en af de fysioterapeuter, der kan tage mod din henvisning, hvis du ønsker det senere i dit behandlingsforløb. Du får stadig tilskud fra Sygeforsikringen “Danmark“, hvis du er medlem.

Læs mere om priser og tilskud her.

Hvorfor nu dette spørgmål vedr. henvisning?

Der er sket meget siden ydernummersystemet så dagens lys tilbage i 1980’erne.

Har du en henvisning fra din egen læge eller speciallæge og ønsker du at modtage tilskuddet fra den offentlige sygesikring, skal du vælge en klinik, der har ydernummer. En klinik med ydernummer kan forstås som en klinik, der har indgået samarbejde med staten, ved på et tidspunkt, at have investeret i et eller flere ydernummer.

Befolkningens behov for fysioterapi og erhvervelsen af ydernumre har dog ikke kunnet følges hånd i hånd og er – og vil også en del år frem –  forblive et varmt fagpolitisk og politisk emne. Helt konkret betyder det at efterspøgselen på fysioterapi i Skanderborg er steget meget mere end ydernummersystemet har kunnet følge med til, da der som udgangspunkt ikke uddeles nye ydrenumre. Hos Skanderborg Fysioterapi betyder det derfor, at en lang rækker af vores 14 fysioterapeuter som skrevet arbejder udenfor ydernummer.

Pga. den begrænsede kapacitet på ydernumrene, tilbyder vi derfor også fysioterapi udenfor ydernummer og overenskomst hos fysioterapeuterne der ikke er knyttet til et ydernummer. Ofte vil der værre kortere ventetid og dit forløb kan bedre skræddersyes og individuelt tilpasses, da vi i forløb udenfor overenskomst ikke er tvunget til at følge overenskomsten – fx på pris, mængde og tid. Derfor kan du med fordel investere i længere konsultation, og måske færre besøgsgange eller på tidspunkter, der passer bedre sammen med en travl arbejdskalender eller familielivet og fritidsinteresser.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående uddyber vi gerne, og ellers kan man dykke længere ned i detaljerne ved at kigge på vores fagforenings hjemmeside www.fysio.dk.

For at give dig det bedste behandlingsforløb er det hensigtsmæssigt at komme til de aftalte behandlingstider.
Bliver du forhindret, bedes du melde afbud senest kl. 18.00 dagen før din behandling. Du skal melde afbud på telefon eller mail – du kan også melde afbud via linket herunder.

Modtager vi ikke afbud, har vi ret til at fakturere dig for udeblivelsen. Beløbet for udeblivelse afhænger af din konsultationstype.

Meld afbud her.

VIGTIGT – VIGTIGT – VIGTIGT! Afbud til diætistkonsultation skal ske senest 48 TIMER FØR KONSULTATION. Husk du altid kan anmode om E-konsultation.

Ved booking af tider kl. 18-07 pålægges gebyr* på kr. 100,-

* Gælder ikke ved booking i vores specialklinikker (Idrætsklinik, Rygklinik og Børneklinik).

Vi udsender email-bekræftigelse eller sms-reminders* på dine tider til behandling (dog IKKE holdtræning).

*Dette skal ses som en ekstra service, men da der kan forekomme tekniske problemer eller manglende dækning på telefoner, er det stadig din egen forpligtigelse at huske dine aftaler hos os. Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har glemt eller er i tvivl om tiden.

Har du ikke modtaget en email-bekræftigelse eller sms bedes du hurtigst muligt kontakte klinikken så der kan rettes op på evt. fejl i mailadresse, telefonnummer eller lign.

Til behandling bedes du medbringe følgende:

  • Lagen/håndklæde til at lægge på briksen. Køb/lån af papirslagen på klinikken koster 20 kr.
  • Det gule sundhedskort (fysisk eller mobile/app udgave)
  • Hvis du skal træne (selv eller med en af fysioterapeuterne) bedes du medbringe indendørs sko og håndklæde

Har du en forsikringsaftale og er betingelserne ikke sendt til os via mail, skal du bedbringe dette i fysisk udgave, så kan vi lægge det ind i journalen.

Ved fremstilling eller vurdering af specialsål – ID:cam, 3D-fremstilling af sål skal du medbringe de sko du primært ønsker at gøre brug af sålen i. Evt. er du velkommen til at medbringe flere par sko.

Hvis du har en forsikring, hvorfor så ikke bruge den? Husk derfor at undersøge om din forsikring evt. dækker din behandling og/eller træning!

Dog er der flere parametre vi gerne vil gøre opmærksom på, for at det for alle parter bliver en succes!

Mange forsikringer giver mulighed for direkte afregning med os, hvilket er smart og tidsbesparende for dig. Men – kun hvis der er styr på alt det praktiske omkring fx afregning og dækning. Derfor opfordrer vi til nedenstående, da vi gerne vil give dig en god oplevelse!

Da det er DIN forsikring, er det også dig, der har ansvaret for at bruge den korrekt. Det betyder: 

  • Det er DIT ansvar at videregive korrekte oplysninger til os
  • Det er DIT ansvar at vide hvad din forsikring dækker af behandling
  • Det er DIT ansvar at holde styr på hvor mange behandlinger du for tilkendt
  • Det er DIT ansvar at holde styr på hvor mange behandlinger du har modtaget
  • Det er DIT ansvar selv at tage rettidig kontakt til forsikringsselskabet, hvis der er behov for flere behandlinger (med mindre andet aftales)
    Vi vil meget gerne hjælpe i det omfang vi kan 🙂

Opdateret info fra Landsbyen Sølund – 1. september 2018.

SUNDT OG SIKKERT BADEMILJØ

  • Uvasket person = større dosering af kemikalier samt bassinvand der er usundt for dig.
  • Du vælger selv om du vil svømme i Sølunds svømmesal, men kravene til den personlige hygiejne er ikke til valg. 
  • Således sikrer vi mange åbningstimer og dermed mulighed for mange svømmere.
  • Indsatsen med den personlige hygiejne har meget stor effekt på bassinvandet:
  1. DU skal være HELT nøgen.
  2. Tag ALT hvad der er muligt af – plaster, smykker, ure, makeup osv.
  3. Læg badetøjet på bænken, aldrig på gulvet hvor der er bakterier, sæberester og snavs.
  4. Vask og skyl håret grundig igennem for sved, støv og hårprodukter.
  5. Eller brug badehætte OG hold hovedet oven vand, badehætter slutter ikke tæt til.
  6. Vask hele kroppen med sæbe og skumklude. Også arme, ben, mave og ryg, og gør lidt ekstra ud af fødder, tæer, skridt, hænder, hoved og armhuler. Husk vask også ører og næse og negle…

Skyl grundigt. Hent dit badetøj og nyd svømmeturen i et sundt bademiljø.

Utilsigtede hændelser er heldigvis ikke hverdagskost, men når de sker, skal de indberettes.

Som patient/bruger/klient/kunde i huset kan du også indrapportere utilsigtede hændelser. Du kan finde vej via nedenstående link – hvor du også kan læse mere generelt omkring utilsigtede hændelser.

Link til utilsigtede hændelse og Styrelsen for Patientsikkerhed 

Du kan læse vores fulde persondatapolitik her eller på klinikken.