Hold
Vi tilbyder følgende hold i vores hus:
- Parkinson
- Sclerose
- Bassin
- Knæ
- GLA:D knæ & hofte
- Ryg
- Osteporose
- Gigt
- Neurologi
- Balance
- Pilates
- Morbus Bechterew
- Babymotorik
Læs beskrivelser af de forskellige hold under holdtræning eller klik her
Vi tilbyder følgende hold i vores hus:
Læs beskrivelser af de forskellige hold under holdtræning eller klik her
Har du smerter eller andre problemer med dit knæ? Smerter i knæet kan være en stor hindring for at klare sig i hverdagens mange gøremål, hvad enten du er ung eller gammel. Knætræning kan næsten altid hjælpe dig, enten til et smertefrit knæ eller til forbedring af funktion og dermed også livskvalitet.
Vi ønsker at tilbyde knætræning med høj kvalitet og mulighed for variation og ikke mindst inspiration til træning på egen hånd. Derfor er knætræningen også tilpasset individuelt til dig og dit problem. Vi har fokus på korrekt knæstilling og kvalitet i alle øvelserne. Som oftest vil der være fællesøvelser i nuancerede sværhedsgrader i ca. 30 min. og derfor også mulighed for mere individualiserede øvelser og tid til spørgsmål.
Knætræningen henvender sig til dig der ønsker at træne dit knæ (og en del af resten af kroppen) ved at træne på hold.
Et optimalt forløb for din knætræning er en konsultation inden du hopper med på holdet. Dette gør, at du får dit knæ grundigt undersøgt, inden der lægges en plan for træningen. Der kan opstilles konkrete mål og delmål. Holdet vil altid være under supervision af en fysioterapeut, som sikrer at du udfører dine øvelser korrekt. Fysioterapeuten vil løbende tilpasse dine øvelser, så de forsat passer til netop dit knæ.
Varigheden af et helt knætræningsforløb, vil variere meget alt efter ønsker og behov. Der er løbende optag på holdet.
Hos Skanderborg Fysioterapi har vi stor erfaring i træning af og vejledning i træning for patienter diagnosticeret med parkinson.
Første gang du kommer til klinikken, vil du få en samtale og undersøgelse med en af vores fysioterapeuter Janus Thomsen eller Lene Lysemose med henblik på at afklare, hvilket behov du har for træning og evt. behandling. Vi vil også lave forskellige test, så vi kan følge hvordan det går dig.
Du kan med fordel udfylde det skema, som Parkinsonforeningen anbefaler, at man bruger inden første besøg hos fysioterapeut. Du behøver ikke at udfylde det hele, men det kan være med til, at du tænker mere over, hvad du gerne vil have ud af træningen. Du kan finde skemaet her: (angiv et link).
Det vil altid være vigtigt, at du supplerer træningen du modtager på klinikken med en eller anden form for træning hjemme – selvfølgelig afhængig af, hvad der er muligt. Vi tilrettelægger altid træningen individuelt og afhængigt af dit behov og hvor du er i dit sygdomsforløb.
Ovenstående betyder at, vi måske udfærdiger et hjemmetræningsprogram, og at vi hjælper dig med at lave et ugeprogram for din træning.
Det kan også være, at du gerne vil have sammensat et program, hvor du kan supplere din træning med træning i fitnesscenteret og løbende få vejledning og instruktion af en fysioterapeut.
Måske har du behov for træning på klinikken med andre parkinsonpatienter, hvor vi i øjeblikket har 6 forskellige Parkinsonhold. Her er træningsniveauet forskelligt fra hold til hold, så vi har mulighed for at tilbyde dig træning på lige det niveau, du har brug for. Læs mere om de forskellige hold herunder.
HOLDNAVN & HOLDTYPE | BESKRIVELSE |
Holdtræning
Tidlig morgentræning for de mest friske og erhvervsaktive. |
Kondition, muskelstyrke, balance, koordination.
Janus Thomsen er fysioterapeut |
Holdtræning
Formiddagstræning, mandage og/eller onsdage. |
Der er 2 hold på forskellig niveauer.
Træningen indeholder mobilitetstræning, kondition, balance og koordination. Primært fælles holdtræning med instruktion. Du skal kunne komme på ned og op fra gulv. Lene Lysemose er fysioterapeut på begge hold. |
Individuel træning superviseret af fysioterapeut.
Træning i træningsmaskiner. |
Du har dit eget program til træning i træningsmaskinerne og træner kondition og muskelstyrke.
Janus Thomsen er fysioterapeut, der vejleder og instruerer dig. |
Holdtræning
Formiddagstræning, onsdage og fredage. |
Der er 2 hold.
Træningen foregår sammen med andre Parkinsonpatienter. Du går med rollator eller sidder i kørestol og får hjælp til at komme ind og ud af maskinerne. I har hver jeres program, men har fælles program 10-15 min. hver gang. Janus Thomsen og Annette Rasmussen er fysioterapeuter. |
Bliver det for svært at følge træningen undervejs, tilpasser vi træningen efter behov eller også finder vi et andet hold.
Mindst en gang om året laver vi en status på, hvordan det går med din træning, og vi vil lave fysiske test. Samtidig finder vi ud af, om vi skal ændre din træning det næste år og vi sætter eventuelt nye mål.
På sclerose holdet træner vi 2 gange om ugen.
Træningen sigter mod at forbedre din muskelstyrke, kondition og balance.
Vi træner i 8-10 uger med enten styrke eller kondition som det primære fokus og supplerer træningen med balance udfordringer. Før og efter de 8-10 ugers fokuseret træning bliver du testet i forskellige funktionelle udfordringer, så vi sammen kan vurdere om det er den rette indsats for dig.
Vi glæder os til at se dig på holdet.
Har du lyst til at træne sammen med andre der også har en gigt diagnose?
Hos Skanderborg Fysioterapi har vi forskellige hold og træningstimer der retter sig mod dig der har gigt.
Det er også muligt at blive tilknyttet øvrige hold som oftest er blandede hold, dvs. forskellige gigt diagnoser, bl.a. reumatoid artrit, psoriasisgigt, artrose, lupus.
Forud for træningen skal der altid aftales en individuel samtale mellem dig og fysioterapeuten. Her aftales bl.a. målet med træning.
Træningens første halve time består af individuelle tilpassede øvelser. Fx. kondition, styrke eller bevægelighedsøvelser, ud fra et program som du og fysioterapeuten i fællesskab har tilrettelagt for dig, ud fra dine behov og dit mål med træningen. Her har vi mulighed for at bruge “Fit og Sunds” træningsmaskiner og faciliteter, til dem der er interesseret i det. Fysioterapeuten er tilstede til at vejlede og instruere.
Træningens sidste halve time foregår i en af de lukkede holdsale, hvor vi træner sammen; bevægelighedsøvelser, styrkeøvelser, balance, stabilitetstræning.
Træning i varmt vand er en skånsom måde at træne på, da det varme vand bløder musklerne godt op og lindrer smerterne – og pludselig har du trænet meget mere, end du plejer at kunne på land.
Det kan være en god måde at komme i gang igen efter for eksempel at have fået et nyt knæ, har en frossen skulder, døjer med opblussen i gigtsmerter og meget mere.
Det største fokus med træningen i bassin er din bevægelighed og normalisering/aflastning af almindelige bevægemønstre! Det er kun de færreste der kan opnå decideret styrketræning i vandet, og vi vil derfor også stille krav til de enkelte deltagere om, at så snart bassintræning ikke er relevant, opfordrer vi til at træningen flyttes fra vand til land.
Vi oplever hele tiden lange ventelister, og har ofte genoptræningspatienter vi må afslå til bassintræning. Vi vil derfor gerne opfordre til, at du melder afbud, så snart du ved du ikke har mulighed for at deltage på holdet.
VIGTIGT! AFBUD skal meddeles senest kl. 18 dagen før træning til kontakt@skanderborg-fys.dk eller på telefon 86523155 eller sendes et udeblivelsesgebyr.
Vandtemperatur 31-32 grader.
Tilmelding til bassintræning i sommerferien 2022 (uge 26-31 inkl.)
Alle skal tilmelde sig bassintræning i sommerferien via deres terapeut eller en sekretær. Der kan som udgangspunkt bookes en træning pr. uge, og er der pladser til overs, kan en ekstra træning bookes på samme måde.
Du vil modtage en bekræftigelse på dine tilmeldte dage pr. mail. Modtager du ikke dette skal du kontakte os igen.
Der trænes på følgende tidspunkter:
Onsdag kl. 16.30-17.15
Onsdag kl. 17.15-18.00
Fredag kl. 8-8.45
Er man tilmeldt og ikke kan komme alligevel skal der meldes afbud senest kl. 18.00 dagen før ellers sendes et gebyr på kr. 295.
Oplever du gener og problemer med ryggen? Har du svært ved at finde ud af, hvordan du bedst muligt træner din ryg? Og er du interesseret i at styrke og stabilisere ryggen?
Så kunne vores ryghold helt sikkert være noget for dig.
Mange mennesker oplever gener og problemer med ryggen, som kan være invaliderende, kan nedsætte funktionsevnen og være utrolig generende.
Vi ved at træning har en god effekt på smerter og gener.
Vores ryghold er et oplagt valg for dig, hvis du har:
Alle kan være med, da træningen bliver tilpasset den enkelte.
Træning der tager udgangspunkt i de nyeste anbefalinger indenfor osteporosetræning. Vi hygger os og har det sjovt sammen og træningen har bl.a. fokus på styrke og balancetræning/faldforebyggelse.
Der er træning en gang om ugen, og der er mulighed for løbende tilmeldning eller pakkeforløb.
Har du en neurologisk lidelse som f.eks. lammelse efter blodprop eller anden traume, sclerose eller post polio? Og vil du gerne træne med andre ligestillede, vil du på dette hold kunne træne kondition, muskelstyrke, balance og koordination skræddersyet til dit niveau. Træningen vil variere mellem fællesøvelser og individuel træning.
Oplever du at have dårlig balance i hverdagen og måske frygter du at falde? I så fald kan balanceholdet være noget for dig. Det kan føles usikkert at skulle udfordre sin egen balance hvorfor vi på holdet går op i at skabe et trygt miljø omkring træningen. På holdet består træningen af en individuel del som fokuserer på styrketræning samt en fælles del med forskellige koordinations, reaktions- og balanceøvelser. Balancetræning skal være sjovt og udfordrende hvorfor du vil blive præsenteret for en del variation i øvelserne. Desuden vil den individuelle styrketræning blive skræddersyet til netop dine udfordringer og behov. Holdet vil altid være superviseret af en fysioterapeut som sikrer dig en høj kvalitet i øvelserne.
Hvis du tænker at dette er noget for dig, så vil det bedste forløb bestå af en individuel konsultation med en fysioterapeut. På denne måde garanteres det, at du får det største udbytte af træningen.
Dette er et af vores meget populære hold og der er gang i den til babymotorik. Med udgangspunkt i de primære sanser (vestibulær, Proprioceptiv og taktil) slår vi babykoldbøtter på mange forskellige måder. Vi pusler, klemmer, maser, lufter og ruller vores babyer. Vi er omhyggelige med at ramme ind på det udviklingsniveau din baby er på.
Et forløb strækker sig over 6 gange, men mange fortsætter og tager 2, 3 eller 4 forløb fordi babyerne har det sjovt og hyggeligt sammen.
Vil du gerne træne skånsomt og have på fokus på kropsbevidsthed, afspænding samt muskelstabilitet og brug af dit muskelkorset, er Fysiopilates måske den bedste måde at træne på for dig. Din fysioterapeut vil vurdere, om det er, vil være det rigtige hold for dig. Træningen foregår fælles på små hold med mulighed for individuelle hensyn afhængig af dine smerter og dit funktionsniveau.
Har du lyst til at træne sammen med andre der også har Morbus Bechterew diagnose?
Hos Skanderborg Fysioterapi har vi forskellige hold og træningstimer der retter sig mod dig der har gigt.
På Morbus Bechterew holdet, har vi ekstra fokus på bevægeligheds øvelser til ryggen, for at modvirke stivhed der typisk følger med Bechterew.
Forud for træning skal der altid aftales en individuel samtale mellem dig og fysioterapeuten. Her aftales bl.a. målet med træning.
Træningens første halve time består af individuelle tilpassede øvelser. Fx. kondition, styrke eller bevægelighedsøvelser, ud fra et program som du og fysioterapeuten i fællesskab har tilrettelagt for dig, ud fra dine behov og dit mål med træningen. Her har vi mulighed for at bruge “Fit og Sunds” træningsmaskiner og faciliteter, til dem der er interesseret i det. Fysioterapeuten er tilstede til at vejlede og instruere.
Træningens sidste halve time foregår i fysioterapiens egen lukkede holdsal, hvor vi træner sammen; bevægelighedsøvelser, styrkeøvelser, balance, stabilitetstræning.
Vi har siden 2013 tilbudt GLA:D knæ & hofte til alle der døjer med knæ og/eller hofteartrose.
Hos Skanderborg Fysioterapi tilbyder 6-8 ugers specialiseret træning samt teoriforløb til personer med artrose (slidgigt) i hofte og/eller knæ.
Artrose er det lægelatinske ord for slidgigt, og er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele leddet, men frem for alt ledbrusken, som bliver tynd og skrøbelig. Artrose er tidligere ofte blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, idet brusken har behov for belastning for at nydannes, og da en ubalance mellem opbygning og nedbrydning ikke behøver at skyldes nedslidning af ledet. Artrose kan derfor bedre betegnes ledsvigt, og korrekt træning har vist sig at have flere effekter.
Se nedenstående indslag fra TV-avisen d. 19. august 2013 omkring effekten og indhold af GLA:D træningen.
Et forløb består af følgende:
(for vederlagsfrie patienter)
Har du en vederlagsfri henvisning, men har du svært ved at tilpasse holdtiderne med fx dit arbejde er det muligt at bruge Fit og Sunds faciliteter og hold; supplerende den selvtræning du er vejledt i af din fysioterapeut.
Skanderborg Fysioterapi og Fit og Sund har et tæt samarbejde, der betyder at Fit og Sund tilbyder et medlemskab hos Fit og Sund til reduceret pris 149 kr. pr. mdr., hvor normalprisen er 299 kr. pr. mdr. for et standart medlemsskab.
Skanderborg Fysioterapi
Godthåbsvej 15
8660 Skanderborg
Telefon: 86 52 31 55
E-mail: kontakt@skanderborg-fys.dk
Mandag – 6:30 – 20:00
Tirsdag – 6:30 – 20:00
Onsdag – 6:30 – 20:00
Torsdag – 6:30 – 20:00
Fredag – 6:30 – 15:00
Lørdag – Lukket
Søndag – Lukket
Mandag 8:00 – 16:00
Tirsdag 8:00 – 16:00
Onsdag 8:00 – 16:00
Torsdag 8:00 – 16:00
Fredag 8.00 – 14.00
Lørdag Ingen telefontid
Søndag Ingen telefontid